Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi

Hjertelig velkommen til Labyrinten, vi glæder os til samarbejdet med jer.
Vi er en vuggestue, med ca. 25-30 børn. Børnene er fordelt i 2 grupper i aldersgruppen 0-3 år. Vi er en del af område Nordvest under Kalundborg kommune.


Labyrinten er beliggende i naturskønt område, tæt på Klosterparkskoven, Møllebakken og offentlig trafik forbindelse. Vi har gåafstand til havneparken, stranden og det lokale plejehjem, hvor vi har fællessang med de ældre. Vi bruger bus til at komme til f.eks Loch Ness, som vi også nyder meget.
Vi har et dejligt ude område og gode grønne områder med muligheder for fysisk udfoldelse, hvor vi også har en stor hytte, som vi kan anvende.



Vores stuer hedder:

  • Tusindbenene
  • Brumbasserne
  • Mariehønsene
  • Motorikrum
Labyrintens hus set bagfra


Vuggestuens overordnede mål
At tilrettelægge hverdagen således, at børn og medarbejdere har en tryg, spændende og udviklende hverdag, med fælles og individuelle oplevelser, der tilgodeser det enkelte barns behov og udvikling inden for alle udviklingsområder.

Vi har fokus på børnenes trivsel og udvikling, vi er omsorgsfulde, nærværende og er anerkendende i vores tilgang til børnene. 

Mål for det pædagogiske arbejde

  • At skabe tryghed og trivsel.
  • At udvikle og understøtte børnenes indbyrdes relationer ved at lære dem at aflæse, mærke og acceptere samt håndtere alle former for følelser - både egne og andres.
  • At stimulere det enkelte barns evne til at eksperimentere og fantasere.
  • At styrke børnenes sproglige udvikling ved at kommunikere og underbygge alle situationer og oplevelser med sprog.
  • At støtte op omkring det enkelte barns selvhjulpenhed.
  • At skabe tryghed og tillid i en hverdag med gentagelser og genkendelighed.
  • At skabe rammer for børnenes legeudvikling, og lære dem at lege.
  • At styrke det enkelte barns selvværd og selvtillid.
  • At udvikle og understøtte børnenes motoriske udvikling.
  • At stimulere det enkelte barns sanser.
  • At lære det enkelte barn at mærke eget behov og udtrykke det.
  • Vi vil udvikle og medvirke til at overgangen fra vuggestue til børnehave bliver god og tryg for barn
  • At skabe en tryg atmosfære for forældrene, så tilliden hurtigt bliver skabt.
  • At have en åben, tæt og gensidig daglig kontakt med hele forældregruppen.


3 børn sidder på toppen af en stor rutsjebane

Vi har et tæt og tværfagligt samarbejde med Lupinvejens Børnehave, som ligger på den anden side af gaden.